tirsdag den 22. november 2016

Den smukke snylter


Jeg har tidligere skrevet om den smukke mistelten, som de fleste drømmer om at kunne plukke af i sin have - se her

Jeg har selv 4-5 spirer i mine æbletræer, og jeg håber på han- og hunplanter, så jeg også kan nyde de smukke bær. Man kan enkelte steder i Danmark købe træer med mistelten, og det er en drøm for de fleste at eje netop sådan et træ. I Frankrig ryster de på hovedet, da misteltenen dér betragtes som en aggressiv snylter, og forærer man en franskmand en mistelten til jul, opfattes det som en fornærmelse!




Misteltenen kan bruges, som vi kender den, som ophæng, men også i blandede buketter eller som her helt enkelt og solitært. 


Enkelt og fint i en sort Lyngby vase (hos min mor og far)

Det siges, at man har bedst held med at så mistelten i paradisæbletræer. Jeg må ved lejlighed prøve i mit eget. Jeg har selv sået mistelten i almindelige æbletræer. 


Paradisæbletræ




1 kommentar:

  1. Fantastisk viden Marlene. Jeg elsker mistelten og vil da forsøge om jeg kan få den til at vokse i et af mine træer. Anede jeg slet ikke var muligt.
    Jeg syntes den er fantastisk smuk og ville aldrig tage det som en fornærmelse at modtage sådan et skønt træ:)

    Dejlig dag
    Charlotte

    SvarSlet