torsdag den 10. december 2015

Likør i julen....

Jeg er så heldig at have en mand, der laver forskellige likører. Egentlig startede det med rabarberlikør, der er en gudedrik, men de sidste par år har han også lavet solbær-, jordbær-, citron- (hvem kender ikke den italienske Limoncello?) og appelsinlikør. Sidstnævnte hører julen til, og den - og de andre - er nemme at lave. Der skal blot tålmodighed til. Specielt med appelsinlikør, der har bedst af at stå/trække i 8-9 måneder, gerne længere tid, inden den drikkes.




Likøren er en drik, der efter årtier i skjul har fundet frem til vores tid. Den er ved at være trendy igen. Forståeligt nok. Likør smager bare godt - specielt den hjemmelavede. Men mange forbinder drikken med rødmossede mænd og kvinder, der tykke og mætte efter middagen sluger den ene likør efter den anden, mens cigarrøg og kaffeduns fylder rummet. Det var dengang.




Jeg selv svigter vinen en smule... jeg vil hellere have en likør. Og den skal helst drikkes af et fint gammelt glas ;-)

I gamle kogebøger finder man ofte opskrifter på forskellige likører. Et rigtigt hjem skulle være i stand til at byde på en likør til kaffen, når der var gæstevisit, og der blev dengang flittigt hjemmebrygget forskellige udgaver. Som du kan se i opskriften fra ca. år 1900 (opskriften er trykt i flere kogebøger fra 1900-1915), skal der tilføjes diverse olier, som vi i dag sjældent kender til eller kan få i handlen. Det har været ret umuligt at finde ud af, hvad arrak api er, men heldigvis har jeg en fremmedordbog fra 1907, og arrak er brændevin lavet på ris og kokosmælk (kokosnødsaft). Hvad api er, aner jeg ikke (?)

Men man kan godt undre sig over, hvor appelsinerne er blevet af???




Grundopskriften på en likør er:

1 liter vodka
700-1000 g sukker (smag evt. til efter et par måneder / når den er færdig. Brug ALDRIG flormelis, som der står nævnt i nogle opskrifter. Vi har prøvet det et par gange, og det smager ganske forfærdeligt)

Lad likøren trække i min. 2 måneder, men taler vi om appelsin- eller citronlikør (du bruger skallerne), skal den trække min. 8-9 måneder. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar