mandag den 17. december 2012

17. december: Snekugler

Kender du dem? Ja, selvfølgelig gør du det! Men kan du lide dem? Nah... sikkert ikke. Men jeg kan. De er ret kitschet, og det kan jeg faktisk ret godt lide ved juletid - det er nok den barnlige side, der trækker lidt. Hellere det end at det hele matcher - uhha, det er fy i mit hjem ;-))) (medmindre vi taler om naturpynt).

Jeg kan huske, at jeg som barn havde en snemand i blå plastic, hvor maven var snekuglen. Den flimrende sne i kuglen var hypnotiserende og gav fantasien frit løb en mørk vinteraften.

Først i 1990erne købte jeg et par (ret dyre) snekugler i Magasin, og jeg kan huske, min søster udbrød, at nej, hvor var den dog grim. Ha, ha.



Den anden kugle i et mere behersket udseende har også en spilledåse indbygget. 




For nylig da vi var i Venedig, faldt jeg over et vindue med masser af snekugler!!! Jeg købte dog ingen. Se snekuglen med krybbespillet. 






6 kommentarer:

  1. Jeg kan især li' de små snekugler - jeg havde en med Pingu i for nogen år siden, den var kær. Hvorfor købte du ikke en i Venedig - det ville da have været en fin souvenir.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Sussi,

      jeg måtte lige slå pingu op - kendte den ikke, men den er da sød :-))

      Ja, jeg ved heller ikke, hvorfor jeg ikke købte en - typisk. Bliver ofte mættet, når jeg er ude at rejse, og jeg har næsten ikke plads til flere ting i vores lille hus ;-)

      Kh. Marlene

      Slet
  2. Så vil jeg lige komme med en "service-meddelelse". - Sæt ikke kuglerne op på et loft som bliver frostramt engang imellem!!!!! Yngstedatter havde en del af disse kugler, og da vi i år tog hendes kasse med julepynt ned fra loftet, var det meste ødelagt. Vandet i kuglerne var frosset, og glassene sprunget, så alt var vådt og nu sort (muggen, jordslået). ØV - hun var så ked af det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Pia,

      hvor synd for din datter - rigtigt ærgerligt også. Mine er altid opbevaret indenfor, og det meste af min julepynt ligger i vores slagbænk i køkkenet. De ville helt sikkert også fryse her, hvis de lå på vores loft.

      Kh. Marlene

      Slet
  3. De er smukke og fascinerende,men sarte. Der findes ikke nogen i vores hus mere, og vi har da haft nogle stykker ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ina,

      hvordan sarte - at de let går i stykker, eller? Jeg har jo efterhånden haft mine i en del år, men har dog heller ikke haft små børn, der kunne smide dem på gulvet ;-)

      Kh. Marlene

      Slet