lørdag den 15. december 2012

15. december: Lav selv "gammelt" julepynt

I slutningen af 1800-tallet og frem til ca. 1925 blev der i de små hjem lavet de mest fantastiske julekreationer med glimmer, glitter, glansbilleder, vat osv. De brugte, hvad de havde ved hånden, og det skulle helst skinne og ligne noget meget dyrt indkøbt julepynt, som kun var for de rige.



Med disse tanker lavede jeg dette julepynt, der ikke tog mange minutter at lave, og jeg brugte, hvad jeg havde liggende.



De to muffe-lignende juletræsophæng er lavet af en køkkenrulle, en kuvert med smukt mønster, gammel glimmer guirlande, en rulle med gammelt papirsbånd påtrykt "Glædelig Jul" og et stykke af en gammel glaskuglekæde. Glimmer guirlanden er blevet klippet (den, der er klistret på selve rullen), så den ser mere slidt og gammel ud.




Det kunne også være mere enkle og naturlige ophæng ved at beklæde rullen med brunt indpakningspapir og klistre ternede bånd på kanterne i stedet. 




2 kommentarer:

  1. Hvor er de fine - og så hyggeligt med lidt julepyssel..... ak, jeg må også se at blive færdig med den vat-nisse jeg er i gang med - men den er lidt tung i rumpen...... eller er det mon mig ;)

    SvarSlet
  2. Kære Sussi,

    jeg kunne da ellers godt tænke mig at se din vatnisse - så du må gerne blive færdig ;-))

    Kh. Marlene

    SvarSlet