tirsdag den 20. december 2011

Julet udgave af den gamle brugskunst



20. december - 4 dage til juleaften :-))



Jeg synes, det er ret sjovt, når man kan finde en juleudgave af almindeligt brugskunst - det gamle altså. F.eks. gamle juledåser eller som her en osteklokke og en vandkaraffel.




Jeg købte først osteklokken - uden underfad - fordi jeg syntes, at den var så smuk julet med de fine hjorte og grantræer. Det er vel et par år siden, jeg købte den på QXL til 50 kr.

I år fandt jeg så vandkaraflen i en genbrugsforretning til 35 kr. Jeg var helt oppe at køre, fordi den jo matchede min osteklokke :-)




Da jeg så deltog i julemarkedet på Gelskov Gods i november i år, så jeg til min overraskelse de fineste juleglas med samme motiv til 445 kr. stykket! Gisp, det var mange penge.

Men jeg fandt så ud af, at det er Kastrup Glasværk, der har produceret serien i 1910, og at det faktisk er ret dyrt.



Jamen altså - jeg får godt nok ofte at vide, at jeg kan skimte kvalitet på lang afstand, men det var da lidt af et kup :-)

Har du gjort lignende fund?

9 kommentarer:

  1. Jeg har endnu de helt store fund til gode. Med mindre en gul alumina frokosttallerken til 2 kr. tæller med. Det var den gang, de var meget populære og i Kbh. var det ikke gået til den pris.

    Der er ingen tvivl om, at din osteklokke og karaffel ser godt ud på julebordet. Det er bestemt et scoop!

    Ha´en god dag
    Birgitte

    SvarSlet
  2. Min far har "julevinglas" og jeg må sige motivet på dine "ting" ligner utrolig meget, så jeg tror faktisk det er samme serie. - Skal lige hjem til ham og ta' et billede.

    SvarSlet
  3. Hvor er det nogle smukke ting du har "kuppet". Jeg har aldrig selv været så heldig, men det kræver jo også at man opsøger heldet :)

    SvarSlet
  4. Det er rigtig smukke ting du har "fundet".
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  5. Det var da nogle rigtigt skønne ting.

    Jeg er desværre ikke selv god til at gøre loppe kup.

    SvarSlet
  6. Tusind tak for jeres kommentarer :-)

    Kære,

    Birgitte, det var da helt godt med en Aluminia tallerken til 2 kr. De gule tallerkner er da stadig meget fremme og eftertragtede, er de ikke? Er det ikke Susanne, de hedder?

    Pia, det lyder da spændende - giver du lige besked, om det er de samme, eller hvis du lægger dem på din blog?

    Lene, ja, det kan der være noget om ;-)

    Landbohaven, tak ;-)

    Gitte, måske skal man også vide, hvad man går efter - eller i hvert fald hvilken stil man gerne vil have... :-)

    Fortsat god dag til jer alle.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  7. De er sør'me flotte, og det gør da ikke fornøjelsen ringere at de også er værdifulde.

    SvarSlet
  8. Super fint juleservice, og så til den pris. Lidt af et scoop ;-)
    Jeg elsker også, at gå i genbrugsbutikker. Men der er lidt langt imellem de helt store fund som her

    SvarSlet
  9. Kære,

    Sussi, tak skal du have ;-)

    Ina, ja, du bor på Sjælland, ikke? Kan pludselig ikke huske din adresse (har jo lige sendt Giveaway til dig). Her på Fyn er det godt at gå i genbrugsbutikker. Så godt, at indkøbere fra Sjælland kommer herover blot for dette ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet