lørdag den 10. december 2011

De smukke julekort



10. december: 14 dage til juleaften :-)



Jeg elsker julekort - simpelthen. Både gamle og nye, og kan jeg komme afsted med det, bruger jeg helst mine penge på disse, når jeg er i udlandet (hvilket næsten altid er i efteråret, så det passer med årstiden).


Gamle julekort fra omkring 1900 til 1930 (få af dem).

Der blev trykt julekort i Danmark fra 1880erne. Men verdens første julekort kom fra England i 1843 (kilde: 'Julekort fra gamle dage' af Marianne Nordby Larsen).



De gamle julekort er smukke og meget anderledes end de kort, vi kender fra i dag. Farverne og farvemætheden er unik, og selve pappet er tykt. Jeg bruger dem til pynt i vinduer, på vægge og borde osv. 




Sidste år sendte jeg udelukkende gamle julekort ud til venner og familie, så de i år kan bruge det til pynt. Priserne på gamle julekort kan efterhånden løbe godt op. 




At sende julekort er en dejlig tradition, der desværre ser ud til at være i fare. Med de portopriser vi har i øjeblikket, er der mange, som dropper julekortet. Det bliver sendt elektronisk i stedet for. Det er lidt synd, for det er en god gammel tradition at sende en smuk hilsen til juletid. Og jeg nyder at se på de flotte julekort, jeg modtager hvert år. 




Ovenstående julekort er alle gamle, men i dag bliver der også lavet sindssygt flotte julekort. Nedenstående er købt i London. Jeg må indrømme, at jeg eeeelsker julekort med glitter på ;-))





Sender du julekort i år????




9 kommentarer:

  1. Dét kan du lige tro, jeg gør! I år er de hjemmelavede (ligger på min blog, postet 2. søndag i advent). Jeg kan nærmest ikke forestille mig en jul uden at sende julekort med posten!

    For et par år siden købte jeg også i London (med glimmer hihi) - og der kan man vel nok finde mange flotte og fristende.

    Mange smukke kort, du der viser.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  2. De er smukke Marlene :0)

    Intentionen er der ......og vi plejer også selv at kreere dem med børnenes akvarel streger.........men om vi når det i år.........tjaaaaaaa jeg håber det ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  3. Ja, vist sender jeg julekort med sneglepost også i år, Marlene; men de, som sender mig en standard-års-mail (beretningt til samtlige venner og bekendte om, hvad der er foregået i familen i årets løb) de får altså bare en mail retur med billede fra min have.
    De udvalgte får imidlertid rigtige julekort på fint, tykt papir og malet af mine børnebørn i Amerika. Det har vi praktiseret i flere år, og i år er de særlig glade for at supplere lommepengene lidt, for det kniber med økonomien derovre. Daddy er blevet syg og kan ikke arbejde mere, så huset er blevet for dyrt
    at bo i, men kan heller ikke sælges. Jeg er så bekymret for, hvordan det skal gå med dem, så det kniber lidt med at komme i julehumør i år.
    Med varme advent-weekend-hilsner
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  5. Selvfølgelig sender jeg julekort, jeg kan nemlig ikke lade være med at købe dem, og så skal de jo også bruges. Nej, det er jo ikke derfor, det er fordi det virkelig er en dejlig tradition - synes dog også at portoen er steget lidt rigeligt. Hvor er de søde dine gamle julekort.

    SvarSlet
  6. De gamle julekort har nu noget over sig, som de nye ikke har.
    Jeg er holdt op med at skrive julekort - gjorde det sidste år (altså holdt op :))
    Min fantasi rækker nemlig ikke til at skrive andet end det sædvanlige med god jul og godt nytår, og så synes jeg ligesom det er bedre at lade være. Det er lidt synd at julekortet forsvinder, men sådan ændrer tingene sig hele tiden.

    SvarSlet
  7. Tusind tak for jeres kommentarer :-)

    Kære

    Zep, jeg vil lige gå ind på din blog og se dine smukke julekort. Ja, man kan blive helt rundtosset over alle de julekort, man kan købe i London ;-)

    Frøken Solhat/Dorthe, tak :-) Ja, det er lige det med tiden!

    Jytte, det lyder godt med de hjemmelavede julekort. Træls, at din familie i USA har det lidt hårdt økonomisk i år. Krisen kan vist mærkes overalt efterhånden :-/ Jeg håber dog, I alle kommer i julehumør alligevel.

    Sussi, ja, det er efterhånden hundedyrt at sende kort/breve, så vi må huske at sende som B-post.

    Lene, ja, de gamle julekort er helt specielle. Jeg sender altid julekort, men skriver nu også mest en ret kort julehilsen. Det synes jeg nu ikke gør noget ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  8. De er vel nok fine, Marlene.

    Ja, jeg sender julekort til hele familien i England (The Land of Christmas Cards, you know...) og også til alle dem,vi ikke fejrer jul med. Jeg giver Lene ret i at der måske ikke er så meget opfindsomt i blot at skrive "glædelig jul og godt nytår", men i mange år har vi vedlagt en lille "årsrapport" over livet og begivenhederne i vores familie, og jeg ved at der er rigtig mange, som er glade for at få vores julehilsen. Derfor bliver jeg ved. Jeg elsker nu også selv at få julekort :)

    God 3. søndag i advent til dig.

    kh Ulla

    SvarSlet
  9. Kære Ulla.

    Ja, England er virkelig julekortenes land :-)

    Det lyder som en god idé at skrive, hvad der er sket i familien inden for det sidste års tid. Det gør jeg egentlig også selv, hvis modtageren er en, jeg ikke har set længe.

    Jeg elsker også at få julekort :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet