tirsdag den 6. december 2011

Amaryllis - julens stjerne



6. december - 18 dage til juleaften :-))


Sammen med juletulipanerne og hyacinterne hører amaryllis'en til gruppen jule-løgblomster.... Der findes sorter med enkle og fyldte blomster i flere forskellige farver. Lave og høje, store og små blomster. Men sortsnavnene går vi ikke rigtigt op i.



Løgene kan naturligvis gemmes, og planten kan plantes ud i haven omkring midsommer. Du kan også lade den stå i potte og prøve at drive den frem til juletid året efter. 



Allerede i Victoria-tiden var Amaryllis populær - specielt i 1880'erne. Planten blev brugt i haverne, og der var flere arter, som var almindelige på det tidspunkt; A. atamasco, A. crispa, A. formosissima, A. longifolia, A.lutea (som lignede en krokus - synonym Stenbergia lutea) og A. vittata.


Amaryllis tegning fra 1886


De viste Amaryllis er afskårne, som jeg har fået af min dejlige mor :-)


En bristende Amaryllis knop.

10 kommentarer:

  1. Hej Marlene,

    Min mor havde altid Amaryllis, som hun jo kaldte de 4 verdenshjørner. Jeg var i Brugsen i lørdags, hvor jeg faldt for en med røde og hvide blomster. Håber den vil blomstre til jul.
    Jeg bliver helt nostalgisk når jeg ser denne blomst.

    Gitte

    SvarSlet
  2. Hej Gitte :-)

    Ja, de 4 verdenshjørner, det er også rigtigt - det bliver den jo også kaldt. Og ridderstjerne (som dog ikke er korrekt, da det er en anden art).

    Dejligt, at du fandt en i Brugsen - er der knopper i?

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  3. Min mor havde også amaryllis, og jeg har også haft en som blomstrede i en 4-5 år. Men jeg kan simpelthen ikke huske hvor den er blevet af. Det må være alderen :-D
    Jeg har lige købt en Appleblossom, som står med knopper nu. Den glæder jeg mig til:-)

    SvarSlet
  4. Jeg har prøvet at få mine til at blomstre igen,men det vil ikke rigtig lykkes. Jeg har haft to appleblossum i år, men de er afblomstret nu. Heldige dig at få sådan nogle af din mor :o)

    SvarSlet
  5. Vi har også en, men kalder den De fire verdenshjørner. Den har haft blomster 2 gange, men i år snyder den.
    Flot tegning.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  6. De er absolut julens skønneste blomster, jeg har nu opgivet at gemme løgene, de bliver smidt ud når blomsten er visnet.

    SvarSlet
  7. Min smukke hvide amaryllis står i stuevinduet og ser strunk og flot ud lige nu. Det er et nyindkøb, som jeg gør hvert år til jul. Jeg har og opgivet at gemme dem.

    SvarSlet
  8. Tusind tak for jeres kommentarer :-)

    Hanne, det er da imponerende, at du har haft en i blomst så lang tid. Jeg havde for en del år siden - i 90erne - succes med at få blomst et par år i træk, men ikke så mange år :-) 'Apple Blossom' er også en af mine favoritter.

    Høneballehaven og Landbohaven, ok, I mestrer også kunsten at få dem til at blomstre igen :-)

    Sussi og Ina, jeg må indrømme, at jeg også køber nye hvert år...

    Rigtig dejlig dag til jer :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  9. Amaryllis er også min yndlings vinter blomst :-)

    SvarSlet
  10. Kære Gitte,

    ja, den er svær at blive træt af, synes jeg ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet