fredag den 14. oktober 2011

Sprøde juleflûtes

Denne grundopskrift har jeg brugt de sidste 20 år. Melet måler jeg aldrig op, men kommer det i, til dejen binder og er smidig. Bruger du f.eks. speltmel eller emmermel, skal dejen være mere klistret end normalt - ellers bliver de (og brød generelt) for tørre.

Den oprindelige opskrift er med hvidløg, men du kan tilsætte stødt kardemomme eller ingefær for at få en skøn julesmag :-)




Til 4 flûtes:

50g gær (hvis øko, så skal dejen hæve længere tid)
5 dl vand
2 spsk olie
2 tsk salt
ca. 2 tsk stødt kardemomme eller stødt ingefær
ca. 12-13 dl hvedemel (eller f.eks. speltmel), men prøv dig frem - dejen må ikke være for tør

Gær udrøres i lunkent vand, olie, salt og krydderier tilsættes. Melet kommes i lidt ad gangen - dejen skal være smidig (se info ovenfor ang. melsorter). Hæver i ca. 30 min. 

Dejen deles i 4 stykker, som æltes lidt igennem. Form stykkerne til lange flûtes og læg dem på en bageplade med bagepapir. Rids let i brødene. Efterhæves utildækket i ca. 40 min. 

Bages ca. 15 min. ved 200 grader i varmluftsovn (almindelig ovn ca. 210 grader), til brødene er let gyldne. 

God fornøjelse :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar